Verdens største økonomi er igen ramt af nedlukning som en konsekvens af manglende enighed om finansloven. Tusindvis af ansatte er sendt hjem uden løn, og flere økonomiske nøgletal udkommer ikke. Historisk har sådanne nedlukninger kun haft begrænset effekt på økonomien, men denne gang kan situationen blive mere alvorlig. Kombinationen af politisk usikkerhed, trusler om permanente fyringer og højere renter gør økonomien mere sårbar end tidligere. Vi er dog ikke overdrevent bekymrede, og venter ikke nogen voldsomme økonomiske konsekvenser.

Verdens største økonomi er ramt af en nedlukning af den offentlige sektor
Siden 1. oktober har store dele af de offentlige ansatte i USA været sendt hjem. Årsagen er, at de amerikanske politikere ikke har kunnet forhandle finansloven for det kommende år på plads. Nedlukningen rammer den føderale del af den offentlige sektor, hvor de fleste er sendt hjem uden løn, indtil finansloven er på plads.

Amerikanerne er ikke ubekendte med nedlukninger af den offentlige sektor. Det sker nemlig fra tid til anden, og sidste gang var i 2018, hvor Trump ikke kunne få finansiering til grænsemuren mod Mexico. Den nedlukning skrev sig ind i historiebøgerne som den længste nogensinde. Den varede nemlig 35 dage og strakte sig helt ind i 2019. Normalt varer nedlukningerne i gennemsnit dog kun godt en uge, og flere af dem blot få dage. I tabellen nedenfor har vi listet de tre seneste nedlukninger og deres årsag.

Er det anderledes denne gang?
Investorerne spørger i øjeblikket sig selv, om situationen er anderledes denne gang. Det vurderer vi desværre, at den er. Trump har nemlig lagt maksimalt politisk pres på Demokraterne i Kongressen og truer med at afskedige adskillige tusinde offentligt ansatte for at slanke budgettet. Den ansvarlige for budgettet i Det Hvide Hus gav i sidste uge udtryk for, at afskedigelserne kan ske inden for ganske få dage.

Derudover ser vi, at Trump aktivt går efter at ramme stater, der stemte på Demokraternes Kamala Harris ved præsidentvalget i 2024. F.eks. har Trump stoppet finansiering til infrastruktur og grøn omstilling for adskillige milliarder dollars. Det øger efter vores opfattelse spændingerne mellem Demokraterne og Republikanerne i forhold til at nå en aftale om at genåbne den offentlige sektor.

Konsekvenserne af nedlukningerne er små for den samlede økonomi
Når investorerne ikke for alvor reagerer panisk på nedlukningerne, skyldes det erfaringerne fra de tidligere nedlukninger. De tidligere nedlukninger har nemlig vist, at der ikke er nogen markant og langvarig effekt på økonomien. Det amerikanske budgetkontor, The Congressional Budget Office (CBO), har tidligere anslået, at den historisk lange nedlukning i 2018-2019 kostede 11 milliarder dollars i tabt vækst, hvoraf omkring 3 milliarder dollars aldrig blev genvundet. Selvom det er store tal, er det forsvindende lidt i forhold til økonomiens størrelse.

Som figur 1 viser, har de tre seneste nedlukninger ikke medført markante konsekvenser for den amerikanske økonomi. Vækstmæssigt ligner det dog, at nedlukningen i 2013 gav kortvarig modvind til økonomien. Nedlukningen har muligvis været medvirkende, men opbremsningen i økonomien skyldtes primært hårdt vintervejr i perioden.

Ser vi på privatforbruget, der er den vigtigste vækstmotor for den amerikanske økonomi, ser vi heldigvis heller ikke nogen større effekt. Selvom de offentligt ansatte ikke får løn under en nedlukning, får de lønnen udbetalt med tilbagevirkende kraft. I værste fald ender den nuværende nedlukning med omfattende afskedigelser i den offentlige sektor. Det kan få en negativ indflydelse på privatforbruget, hvis det for alvor kommer til at ske. Det kan nemlig få arbejdsløsheden til at stige en smule på et i forvejen svagt arbejdsmarked. Vi venter også at se en allerede svag amerikansk forbrugertillid dale lidt yderligere som en konsekvens af nedlukningen.

Økonomen kan åbne med kort varsel
De kommende dage bliver afgørende for, hvor længe nedlukningen af den offentlige sektor vil vare. Republikanerne har flere gange forsøgt at få stemt en aftale om en midlertidig forlængelse af det nuværende budget igennem. De er dog ikke lykkedes med at nå de nødvendige 60 stemmer i Senatet.

Investorerne ser dog også frem mod den 17. oktober, der anslås som datoen, hvor den nuværende finansiering udløber. Efter denne dato skal politikerne træffe endnu sværere prioriteringer for at få pengene til at række. Det kan ses som en skarp deadline på finansmarkederne, da der vil være pres på politikerne for at nå en aftale inden da. Hvis vi nærmer os den 17. oktober uden væsentlige fremskridt, kan det give udsving på finansmarkederne. Dollaren kan blive svækket, og særligt de lange renter kan blive løftet.

Dollar og renter bliver også påvirket af det nuværende datavakuum, hvor nøgletal fra offentlige institutioner ikke offentliggøres. Det gør det sværere for både investorerne og den amerikanske centralbank (Fed) at vurdere økonomiens reelle sundhedstilstand frem mod rentemødet den 29. oktober. Alt i alt vurderer vi dog, at markedsreaktionen forbliver afdæmpet. En længerevarende nedlukning kombineret med afskedigelser i den offentlige sektor kan dog ændre billedet og tvinge Fed til at genoverveje tempoet i rentenedsættelserne. Nedenfor ses en tabel med de kommende politiske begivenheder.

Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter og udgør heller ikke en personlig anbefaling (investeringsrådgivning) i forbindelse med finansielle instrumenter.
Eventuelle generelle anbefalinger er udtryk for Sydbanks forventninger på grundlag af aktuelle markedsmæssige forhold. Anbefalingerne er dermed ikke baseret på fundamentale analytiske forhold, og publikationen kan derfor ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger. Ved konkrete investeringstiltag anbefaler Sydbank altid, at der søges særskilt rådgivning. For erhvervsdrivende anbefaler Sydbank, at der søges særskilt rådgivning vedr. aktuelle skatteforhold. 
Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. 
Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af denne publikation.
Denne publikation er udarbejdet på grundlag af følgende kilder: Bloomberg, Reuters og Ritzau. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger.
Banken eller dens ansatte kan besidde finansielle instrumenter omhandlet i denne publikation.
Nærværende publikation udgør markedsføringsmateriale af Sydbank og bankens investeringsområde.
Denne publikation må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. 

Sydbank A/S, Peberlyk 4, DK-6200 Aabenraa, CVR-nr. DK 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Strandgade 29, DK-1401 København K.