I de seneste år er der på det nærmeste gået sport i at kritisere europæisk økonomi. Særligt i sammenligningen med USA.

"USA innoverer og EU regulerer", har de fleste nok hørt. Draghi-rapporten fra september 2024, der tog temperaturen på EU's konkurrenceevne, sætter fingeren på løsningerne, men også alt det, der er galt.

Amerikansk økonomi vokser hurtigere, produktivitetsvæksten er højere, de investerer mere, mens Europa, udover at være plaget af bureaukrati, står svagt i en lang række afgørende industrier.

Undertegnede har bestemt også deltaget, og der er der desværre også nok at pege fingre ad, men historien er langt mere nuanceret – og det fortjener at blive gentaget.

Når tallene justeres, ser billedet anderledes ud

Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget bedre det nu lige går i USA.

Som tænketanken Kraka tidligere har vist, ændredes billedet af den relative udvikling i produktiviteten markant, når man tager højde for udviklingen i valutakurserne og inflationen.

Det er det, vi økonomer kalder at "købekraftsjustere".

Tager man højde for det, er niveauet af produktiviteten i Europa faktisk kravlet tættere på USA siden årtusindeskiftet. Stik modsat af konklusionen i Draghi-rapporten.

USA's forspring er ikke gratis

En anden faktor er de massive og vedvarende statsunderskud i USA.

Særligt siden finanskrisen er amerikansk økonomi vokset hurtigere end den europæiske økonomi, og i samme periode er gælden vokset markant i USA. Til et niveau, hvor den befinder sig oppe omkring flere af de mest forgældede europæiske lande.

Med et konservativt estimat af, hvor meget gældsopbygningen har bidraget til den økonomiske vækst i USA, forklarer det næsten hele det forspring, amerikanerne har opnået.

Et mindre konservativt estimat kunne endda indikere, at uden gældsopbygningen ville europæisk økonomi have vokset hurtigst.

Europas styrker bliver ofte overset

Der er også områder, hvor Europa står decideret bedre.

I Tyskland har man stor ledig finanspolitisk kapacitet, som nu gradvist er ved at blive sat i spil.

Jeg har store forhåbninger til, hvad det kan betyde.

Et andet trumfkort er størrelsen på industrien i Europa, der udgør betydeligt mere af økonomien end i USA.

I en verden, der i stigende grad bliver fragmenteret, og hvor vi skal kunne mere selv, kan det vise sig at være en stor styrke.

Et bedre liv

Og den måske vigtigste pointe af alle. Alt er ikke økonomisk vækst. Heller ikke for en økonom. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg hellere vil bo i Europa end i USA.

Det illustreres blandt andet i OECD's Better Life Index, der sammenfatter en lang række parametre for at vurdere livskvaliteten i de enkelte lande.

Her rangerer Danmark og de fleste europæiske lande et godt stykke over USA. Vi lever længere, vi har mindre ulighed, mindre kriminalitet og mindre forurening. For nu bare at nævne nogle faktorer.

Så selvom vi ikke skal glemme, at vi har store udfordringer i Europa, som vi skal få løst i en fart, så skal vi bestemt heller ikke dukke nakken.

Vi har nogle velfungerende økonomier og samfund.