Efter et par gode år under coronapandemien har mange handelsvirksomheder oplevet tilbagegang på bundlinjen. Det viser vores analyse af regnskaberne fra ca. 18.000 handelsvirksomheder. Især mange mindre virksomheder i detailhandlen har oplevet et dyk i indtjeningen de seneste år. Detailsalget har dog været stigende forud for årets Black Friday, hvor danskerne – ifølge en ny undersøgelse – især forventer at lægge mange penge hos netbutikkerne.

Tilbageholdende forbrugere og hård konkurrence kan aflæses på bundlinjen hos mange handelsvirksomheder. Det tydeliggør vores analyse af regnskaberne fra over 18.000 danske handelsselskaber

Den faldende indtjening kommer blandt andet til udtryk i en dalende overskudsgrad, hvilket gør sig gældende på tværs af både detail- og engroshandelsvirksomheder.

En typisk engroshandelsvirksomhed kom således ud af 2024 med en overskudsgrad på 3,8 procent, hvilket er et lille dyk i forhold til de foregående år, jf. figuren herunder. 
I detailhandlen kom en typisk virksomhed ud af 2024 med en overskudsgrad på 2,0 procent. Det er et fald fra året forinden, hvor detailvirksomhedernes overskudsgrad var på 2,7 procent.

Samtidig er der tale om et markant lavere niveau end i 2021, hvor en typisk detailhandelsvirksomhed havde en overskudsgrad på 5,3 procent.

Der er dog ingen tvivl om, at mange detailhandelsvirksomheder oplevede en helt ekstraordinær indtjening under og umiddelbart efter coronapandemien, hvor forbrugerne brugte mange penge på møbler, elektronik og andre fysiske varer.

Fremgang hos de større detailvirksomheder

Det seneste dyk i indtjeningen blandt detailbutikkerne kommer også til udtryk, når man ser på udviklingen i driftsresultatet (EBIT) pr. ansat.

En typisk detailvirksomhed kom ud af 2024 med et driftsresultat på 29.000 kr. pr. ansat, hvilket er lidt lavere end i de foregående år.

Det er dog værd at bemærke, at indtjeningen pr. ansat bliver trukket ned af de mindste detailbutikker. Landets detailhandelsvirksomheder med 1-9 ansatte kom således ud af 2024 med et driftsresultat på 24.000 kr. pr. ansat, hvilket er en tilbagegang i forhold til de foregående år.

For de mellemstore detailvirksomheder med 10-49 ansatte endte driftsresultat sidste år på 59.000 kr. pr. ansat, hvilket er en stigning i forhold til året forinden. For de større virksomheder i detailhandlen med over 50 ansatte endte driftsresultatet på 58.000 kr. pr. ansat, hvilket også svarer til en lille fremgang.

I engroshandlen er det ligeledes de mellemstore og store virksomheder, der kan fremvise de bedste resultater, jf. figuren.

Bedre takter i engroshandlen

De seneste års faldende udvikling i driftsresultatet pr. ansat er bredt funderet på tværs af langt de fleste underbrancher i detailhandlen (se tabel 1).

Det er også værd at bemærke, at ud af de 20 største underbrancher i detailhandlen, var der 12 underbrancher, der kom ud af 2024 med et lavere driftsresultat pr. ansat end i 2019, hvor coronapandemien endnu ikke havde gjort sit indtog i Danmark.

Til sammenligning var det kun syv ud af de 20 største underbrancher inden for engroshandel, der havde et lavere driftsresultat pr. ansat i 2024 end i 2019 (se tabel 2).

Vores regnskabsanalyse vidner således om, at engroshandelsvirksomhederne generelt har klaret sig bedre end virksomhederne i detailhandlen i den seneste årrække.

Der er ikke desto mindre også betydelige forskelle i resultatudviklingen i de enkelte underbrancher i engroshandlen. Eksempelvis har indtjeningen udviklet sig stabilt indenfor engroshandel med medicinalvarer, mens indtjeningen indenfor engroshandel med byggematerialer i høj grad har fulgt aktivitetsniveauet indenfor nybyggeriet.

Detailsalget er i fremgang

Mens landets engroshandelsvirksomheder i sagens natur er afhængige af udviklingen i det øvrige erhvervsliv, er virksomhederne i detailhandlen meget afhængige af danskernes mulighed – og ikke mindst lyst – til at bruge penge.

De seneste tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks vidner om, at der faktisk har været tydelig fremgang i detailsalget i løbet af de seneste måneder. Det samlede detailsalg har nemlig i perioden januar-september 2025 været 3,1 procent højere end i samme periode sidste år.

Stigningen kan især tilskrives en fremgang i varekategorien ’beklædning mv’ samt ’andre forbrugsvarer’, der blandt andet omfatter møbelforretninger og elektronikbutikker. På den anden side har der været en svagt faldende tendens i salget af fødevarer, jf. figuren herunder.

Det er værd at bemærke, at detailomsætningsindekset både omfatter salget i fysiske detailbutikker og danske netbutikker. Efterhånden er sondringen mellem fysiske butikker og netbutikker også ved at være udvisket, da mange detailhandelsvirksomheder både sælger varer online og i fysiske butikker.

Mange Black Friday-indkøb sker på nettet

Udviskningen af skellet mellem fysiske butikker og netbutikker afspejler, at landets handelsvirksomheder er nødt til at være til stede der, hvor forbrugerne er det – og det er i høj grad på nettet.

Når årets Black Friday-handel for alvor bliver skudt i gang om kort tid, vil mange danskere også foretage en stor andel af deres indkøb foran computeren eller med smartphonen i hånden. Det tydeliggør en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Sydbank.

Den nye analyse viser, at ca. 50 procent af den voksne befolkning vil benytte sig af tilbud i forbindelse med Black Friday og/eller Cyber Monday. Blandt den tilbudsjagende del af befolkningen svarer hele 62 procent, at de forventer at bruge flest penge på online-handel, mens kun 14 procent forventer at bruge flest penge i de fysiske butikker, jf. figuren herunder.

            Kilde: YouGov for Sydbank (november 2025)

Lidt færre varer på lagerhylderne

Der er ingen tvivl om, at konkurrencen har været intens i store dele af detailhandlen i den seneste årrække.

I 2022 og 2023 blev konkurrencen formentlig intensiveret yderligere af, at mange detailhandelsvirksomheder havde opbygget ekstraordinært store lagre. De store lagre var blandt andet en konsekvens af, at forbrugerefterspørgslen bremsede mærkbart op i løbet af 2022, hvor stigende inflation ramte mange danskere hårdt på pengepungen.

Vores regnskabsanalyse vidner dog om, at detailhandlens varelagre generelt var blevet nedbragt til lavere niveauer ved udgangen af 2024. På det tidspunkt svarede en typisk detailhandelsvirksomheds varelager til ca. 22 procent af omsætningen, mens tallet lød på ca. 24 procent i både 2022 og 2023.

Til sammenligning har engrosvirksomhedernes varelagre i de seneste år befundet sig på et stabilt leje på omtrent 16 procent af omsætningen, jf. figuren herunder.

Det er positivt, at virksomhederne generelt har formået at nedbringe deres varelagre, da færre varer på hylderne frigiver kapital. På trods af de lidt mindre varelagre forventer vi dog fortsat, at detailhandlen vil være præget af hård konkurrence i den kommende periode.

Tabel 1: Driftsresultat (EBIT) pr. ansat i detailhandlen (median) – i kr.

Tabel 2: Driftsresultat (EBIT) pr. ansat i engroshandlen (median) – i kr.

Denne publikation er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af denne publikation. Denne publikation må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre.