Guld har givet flotte afkast i år, og meget tyder på, at festen langt fra er forbi. Flere centralbanker køber løs, og det holder hånden under guldprisen.

Geopolitik, sanktioner og rentenedsættelser i USA giver guldprisen ekstra rygvind. Især centralbankernes opkøb gør det oplagt for investorer at kigge nærmere på det ædle metal.

Guld overstråler aktier

Guld har haft et imponerende år. Indtil videre er prisen steget med mere end 40 pct. målt i dollars og 25 pct. i kroner. Til sammenligning har et globalt aktieindeks kun givet et beskedent afkast for danske investorer. "Guld har i den grad vist sin styrke i en usikker verden," siger cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

Figur: Guld, USD per troy ounce

Frygten for sanktioner puster til efterspørgslen

Siden 2022 er guldprisen mere end fordoblet. En stor del af forklaringen er, at mange centralbanker er begyndt at købe mere guld. Det skyldes blandt andet, at fysisk guld ikke kan indefryses, hvis et land bliver ramt af sanktioner. "Guld er blevet en slags forsikring mod geopolitik," forklarer Søren Kristensen.  "Alle – også centralbankerne – har fået øjnene op for, hvor nemt valutareserver kan blive indefrosset med et tryk på en knap. Det kan man ikke med guldbarrer."

Rentefald kan give ekstra medvind

Det er ikke kun geopolitik, der taler for guld. Den amerikanske centralbank har netop sænket renten, og det giver ekstra medvind. Når renten falder, bliver det nemlig mindre attraktivt at have pengene stående – og så søger mange mod guld. Men det helt afgørende er centralbankernes opkøb, vurderer Søren Kristensen. Særligt Kina er gået fra at eje 5,5 pct. til 6,3 pct. af verdens guldreserver.

Der er ingen garantier

Som altid på finansmarkederne er intet sikkert. Hvis USA ikke sænker renten yderligere, eller hvis krigen i Ukraine får en uventet løsning, kan guldprisen få modvind. Men som det ser ud nu, er guld stadig populært blandt både centralbanker og private investorer.