Spring navigation over

Vi oplever desværre en stigning i antallet af sager, hvor svindlere kontakter foreninger.

Svindlerne forsøger at stresse

Svindlerne kan udgive sig for at være fra fx banken, MobilePay eller politiet, og de opfordrer måske foreningens kasserer til hurtigt at overføre penge til en ”sikkerhedskonto” for at stoppe et igangværende svindelforsøg.

I kan også blive bedt om hurtigt at godkende en større overførsel. Svindlerne prøver nemlig typisk at stresse deres ofre ved at fortælle dem, at det haster.

Aftal faste retningslinjer

Det er derfor en god ide at aftale faste retningslinjer for, hvordan jeres forening godkender betalinger og fakturaer. På den måde kan I bedre undgå, at I ved en fejl godkender en svindlers anmodning.

Opkræves foreningen penge via opkald, mail eller faktura?

1. Stop op og giv dig god tid

Det haster aldrig mere, end at du kan vente en time, inden overførslen gennemføres.

2. Vær opmærksom

E-mails er den største kilde til svindel, da det desværre er meget nemt at forfalske en faktura.

3. Ræk ud til en, du har tillid til

Det er altid en god ide at få flere øjne på.

4. Tjek henvendelsen – en gang til

Hvis du er i tvivl, så kontakt dem, der beder om penge, via telefonnummeret fra deres hjemmeside, via 118.dk eller lignende officielle sider.

Det skal du gøre, hvis du bliver udsat for svindel