Spring navigation over

Når priserne på helt almindelige dagligvarer stiger, kan det hurtigt mærkes i hverdagen – især hos børnefamilier, pensionister og studerende. Derfor får fødevarechecken stor betydning for mange, efter regeringen sammen med SF og Enhedslisten har præsenteret en aftale om en skattefri udbetaling til udvalgte grupper.

Men hvad betyder fødevarechecken egentlig i praksis? Og hvor stor en forskel kan den gøre i et helt almindeligt madbudget?

5.000 kr. giver mere luft i madbudgettet

Ifølge beregninger fra Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i AL Sydbank, kan de børnefamilier, som får udbetalt 5.000 kr. skattefrit inden sommerferien, øge deres madbudget med cirka 11 % over et år.

Det svarer til, at omkring hver niende indkøbstur reelt bliver betalt af fødevarechecken.

Beregningerne tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik og viser, at husstande i den relevante indkomstgruppe i gennemsnit bruger knap 44.000 kroner om året på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer.

– Det er en håndsrækning, som kan mærkes. Det er alligevel en sjat oveni det, der bliver brugt på mad i dag.

Ann Lehmann Erichsen.

Forbrugerøkonom i AL Sydbank

Hvem får fødevarechecken?

Aftalen betyder, at fødevarechecken gives til flere forskellige grupper:

  • Børnefamilier, hvor mindst én forælder tjener under 498.200 kr. om året.
  • Folkepensionister får 2.500 kr.
  • Udeboende studerende på SU får 1.000 kr.

Pengene ryger i køleskabet – ikke på opsparingen

Ifølge Ann Lehmann Erichsen er der meget, der tyder på, at pengene vil gå til helt almindeligt forbrug.

Vi ved generelt, at hvis folk har en lav indkomst, så bliver det typisk konverteret til forbrug, fordi de har nok at bruge pengene på. De har normalt heller ikke en stor opsparing, fortæller hun.

Anns vurdering er klar: Fødevarechecken bliver ikke sat ind på en opsparing – og den går heller ikke til luksus.

De vil blive vekslet til noget, der kommer ind i køleskabet, siger hun.

Lavere moms på fødevarer

Endnu en håndsrækning er på vej i form af lavere moms på fødevarer. Dette blev meldt ud af regeringen den 28. januar 2026.

Men har det nogen reel betydning for dig og dit madbudget?

Også pensionister og studerende får lidt mere at handle for

Beregningerne viser, at fødevarechecken også gør en reel forskel for andre grupper:

  • En folkepensionist kan øge sit madbudget med lidt over 7 % på et år.
  • En studerende på SU får mulighed for at bruge lidt over 4 % mere i supermarkedet.

Det er ikke beløb, der ændrer alt – men for mange kan de være med til at lette presset i en hverdag, hvor priserne stadig opleves som høje.

Et supplement – ikke en langsigtet løsning

Fødevarechecken giver et tiltrængt pusterum her og nu. Men som Ann Lehmann Erichsen peger på, så løser den ikke de mere grundlæggende udfordringer i økonomien. Derfor er overblik stadig afgørende. 

Når du ved, hvad pengene går til – også hvad angår mad – bliver det nemmere at prioritere og få hverdagen til at hænge sammen, selv når priserne ændrer sig.