8 ud af 10 voksne køber stadig julegaver til børn. Og hver gang en voksen køber en gave til et barn, bliver der i gennemsnit lagt for 530 kr. i kurven. Det viser en måling foretaget af YouGov for Sydbank.
Julen er stadig børnenes fest
Det betyder også, at når lidt over 4,7 mio. voksne køber en gave til ét barn, ender børnenes julegaver samlet på over 2,4 mia. kr. – og det er vel at mærke kun én gave pr. voksen. Rigtig mange børn er heldige at få flere gaver.
Der er stor forskel på, hvor meget gaverne koster:
• Næsten halvdelen bruger op til 300 kr.
• Hver tredje bruger op til 500 kr.
• Resten giver større gaver.
Forældre og bedsteforældre ligger fortsat øverst på listen over dem, der køber de dyreste gaver.
Uro dæmper forbruget
En ny undersøgelse lavet af YouGov for Sydbank viser dog, at danskerne generelt forventer at bruge mindre i årets sidste måneder. En stor del af os planlægger at skrue ned for juleforbruget, julegaver, pynt og mad.
15 % siger, at de vil bruge færre penge på bl.a. julehandel, og hele 32 % svarer, at verdenssituationen – krig, stigende priser og generel uro – får dem til at lægge låg over julebudgettet.
Og faktisk er det de yngre, der er mest påvirkede: Hele 67 % af danskerne under 40 år fortæller, at usikkerheden dæmper deres forbrug.
Får børnene så færre gaver?
Det korte svar er: Nej.
Hvis vi skal sætte et prisskilt på julegavesækken til børn, så kommer vi hurtigt op over 2.000 kr. pr. barn. Dette inkluderer fx gaver fra to hold bedsteforældre, gaver fra mor og far, måske søskende og fra andre. Mange får også gaver fra nogen, som de ikke er sammen med juleaften.
Gode råd, når du køber gaver
Husk byttemærke
- Den kan byttes er måske den mest sagte sætning juleaften. Så husk at få sat byttemærker på dine gaver. Og husk også at tjekke sidste byttedato.
Gem kvitteringen
Nogle butikker vil se kvitteringen, før de vil bytte gaven eller udbetale gavebeløbet.
Spørg i butikken
Hvis butikken ikke skilter med, hvordan man får byttet sine gaver, så spørg til reglerne. Og få det eventuelt noteret på kvitteringen.
Jul uden overtræk
Selv de bedste intentioner om at holde sig inden for julebudgettet kan gå fløjten, fordi vi gerne vil forkæle dem, vi holder af. Og. Det er jo kun jul én gang om året.
Konsekvensen kan være et overtræk, fordi vi pludselig har brugt flere penge, end vi har på kontoen. Heldigvis kan du selv gøre meget for at holde julen inden for rammerne og undgå overtræk.
Nedenfor er nogle gode tips til, hvordan du kan få en jul uden overtræk.
Sådan undgår du overtræk – allerede i år
1. Få overblik over, hvad julen må koste
Kig på din konto. Hvor meget kan du egentlig bruge uden at ramme nul?
2. Regn baglæns
Hvis din jul maks. må koste 3.000 kr. – så del beløbet op: Hvor meget skal gå til gaver? Hvor meget til mad? Hvor meget til alt det løse?
3. Husk, at to ud af tre kroner går til gaver
Det er her, julebudgettet kan stikke af.
Derfor. Prøv at sætte en beløbsgrænse, og overvej en aftale med resten af familien. Måske skal I kun give gaver til børnene? Det gør en kæmpe forskel.
4. Fordel udgifterne til julemaden
Hvem holder juleaften, og hvem betaler maden? Måske kan I dele madudgifterne?
5. Tænk i personlige gaver
De bedste gaver er ikke nødvendigvis de dyreste. Et gavekort til en gåtur, hjemmebag eller hjælp til noget praktisk kan være meget mere værdifuldt end endnu en ting fra ønskelisten.
6. Undgå impulskøb
Nok det sværeste råd at overholde. Lav en liste, før du går på julegaveshopping. Og lad være med at "ose". Tag skyklapper på, køb tingene på listen, og gå hjem.
Sådan planlægger du julen til næste år
1. Lav en juleopsparing
Bare 200-300 kr. om måneden giver dig en god buffer i december. Når først pengene er der, er det meget nemmere at holde sig fra overtræk.
2. Lav et realistisk julebudget
Tænk tilbage: Hvad brugte du i år? Og hvad kunne du have sparet væk? Planlæg ud fra det.
3. Køb gaver løbende
Du behøver jo ikke vente til december. Hvis muligt, så køb lidt gaver i løbet af året – det føles også mindre stressende.
4. Afstem forventninger med julegæsterne
Jo tidligere, jo bedre. Skal der gøres mindre ud af gaver? Skal udgifterne for juleaften fordeles på alle gæster?
5. Sørg for en buffer
Går fryseren i stykker, så går den i stykker. Og den er ligeglad med, om julen står for døren.
Hvis du har en buffer, så vælter økonomien ikke så nemt, hvis der kommer en uventet udgift.
Relaterede artikler
Tillykke med den store dag – pas godt på dine penge
Har du fået penge i gave? Se, hvordan du kan undgå svindel og passe godt på pengene.
AL Sydbank styrker danske idrætsforeninger med nyt samarbejde
AL Sydbank og Danske Idrætsråd & Samvirker gør det nemmere at drive forening – med nye fordele og en fælles håndbog.
Undgå svindel, når du sælger på nettet – 5 typiske fælder
Sælger du brugte ting? Se de typiske svindelmetoder – og hvordan du undgår falske betalingslinks, fragt og MobilePay-finter.
Ny rente på mange lån
Mange boligejere får ny rente på deres realkreditlån fra juli 2026. Se vores forventninger, og hvad det kan betyde for din økonomi.
Restskat? Sådan betaler du på skat.dk
Du kan ikke betale med Mastercard på skat.dk. Se, hvordan du betaler med Dankort, MobilePay eller girokort.
Årsopgørelsen er åben – pas på svindel
Årsopgørelsen for 2025 er klar. Se, hvad du skal tjekke – og hvordan du undgår svindel med falske sms'er og mails om skat.
Mastercard Dage – vind unikke oplevelser med dit kort
Tilmeld dit Mastercard, og deltag i Mastercard Dage. Hver betaling fra 25 kr. giver et lod i lodtrækningen om de vildeste præmier.
Læg et renoveringsbudget, der holder
Skal du renovere bolig? Få gode råd om budget, tilbud og betalingsplan – og undgå dyre overraskelser undervejs.
Få mere frihed i parforholdet med budget
Kun lidt over halvdelen af de danske par har et budget. Læs, hvordan et budget kan give frihed og gøre en forskel i parforholdet.
Ny 50-kroneseddel: Ekstra sikkerhed – samme design
Den 16. februar 2026 sender Danmarks Nationalbank en opgraderet 50-kroneseddel i omløb. Læs om de nye sikkerhedselementer og hvordan du tjekker, om sedlen er ægte.
Ludomani – når spil tager styringen
Spil starter ofte for sjov, men kan tage kontrollen. Læs om ludomani, faresignaler, økonomiske råd og hvordan du eller en, du holder af, kan få hjælp
Lavere moms på fødevarer – betyder det noget for dit madbudget?
Lavere moms på fødevarer kan ses på kvitteringen. Men hvad betyder det for din privatøkonomi og dit madbudget i hverdagen?
Fødevarechecken: Et supplement. Ikke en varig løsning.
Hvor meget hjælper fødevarechecken i hverdagen? Se beregninger for dit madbudget og få overblik over din økonomi med vores budgetberegner.
Svindel på abonnement. Når gratis bliver dyrt.
Gratis prøvepakker og apps kan gemme på skjulte abonnementer. Læs, hvordan abonnementssvindel foregår – og hvad du gør, hvis der bliver trukket penge uden dit samtykke.
Svindel med investering: Sådan undgår du at blive snydt
Hvad er investeringssvindel? Hvilke faresignaler skal du reagere på – og hvad du skal gøre, hvis du allerede er blevet udsat for svindel.
Opsparing og investering til børn – her er jeres muligheder
Vil du give dit barn en god økonomisk start? Se forskellene, forstå skatten og få hjælp til at vælge den rigtige løsning.
Når priserne falder, stiger risikoen for svindel
Januarudsalg tiltrækker falske webshops. Få 7 hurtige tjek, der hjælper dig med at spotte svindel og handle sikkert online.
Pirattaxa – bare lad vær'
Lær, hvad en pirattaxa er, hvorfor det er risikabelt, og hvordan du nemt undgår ulovlig taxikørsel. Få konkrete tips til sikker transport.
Digitalt selvforsvar er en holdsport
Få hurtigt advarsler og gode råd mod svindel. Mit digitale selvforsvar hjælper dig med at spotte falske opkald, sms’er og scams.
Beskyt dit hjem mod vand
Mere og længerevarende regn kan blive en udfordring. Beskyt dit hjem og din økonomi med en vedligeholdelsesplan og uvildig rådgivning.
Er jeres forening beskyttet mod svindel?
Lær at spotte og stoppe foreningssvindel. Få Sydbanks bedste råd til sikker økonomi i din forening.
Undgå at blive snydt i jagten på det gode tilbud
Undgå falske webshops og svindel. Få råd til, hvordan du styrer uden om svindlerne i jagten på det gode tilbud.
Sådan er du altid klar til at betale
Betalingssystemer kan gå ned – men du kan stadig handle trygt. Nationalbanken anbefaler: Hav mindst to kort, lidt kontanter og en mobilbetalingsløsning.
Få styr på kort og forsikring til efterårsferien
Tag to kort med, tjek din rejseforsikring og husk det blå EU-kort – så kan du nyde efterårsferien uden økonomiske bekymringer.
Parøkonomi: Skal vi spare op eller fyre pengene af?
466.000 par er uenige om forbrug og opsparing. Læs Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsens råd til et bedre samarbejde om økonomien.
Private er helt vilde: 9 ud af 10 vælger elbil
Udbetaling: Intet krav · Rente: 3,00-4,00 % · Medfinansiering af ladeboks · Krav om NemKonto.
Unge under 18 år slipper for AM-bidrag
Fra 2026 slipper unge under 18 for at betale AM-bidrag. Det giver mere i løn og gør fritidsjob mere attraktivt. Læs, hvad det betyder for dit barn.
Slip for at tilbagebetale SU
Kender du SU-pension? Læs, hvordan SU, fribeløb og pension hænger sammen – og hvordan du kan få mere ud af din SU-økonomi.
Parøkonomi: Fælles, delt eller noget midt imellem?
Flere par deler økonomien op i ”dine, mine og vores” penge. Læs hvad det betyder for tryghed, lighed og jeres fælles økonomi.
Kom godt i gang med investering – helt selv
Start din investering direkte i net- eller mobilbanken. Med Månedsinvestering eller Aktiesparekonto kan du komme i gang fra kun 200 kr. om måneden.
MitID på ældre iOS- og Android-enheder
Ældre telefoner og tablets kan ikke længere bruge MitID - her er, hvad du skal gøre.
Betalingshjælpen – lær at overføre penge digitalt
Læs mere om Betalingshjælpen – et gratis initiativ fra Mastercard med letforståelige vejledninger til digitale betalinger. Der er særligt fokus på ældre brugere.
3 ting du skal have styr på, før du rejser
Gode råd til sommerferien om kort, valuta og rejseforsikring
Billigere for dig at handle
Kurtagenedsættelse gør det billigere at investere og giver mere værdi for pengene til dig.
Penge at spare på dit F-kort-lån
Rentefald giver lavere renteudgifter, men også højere fradrag. Husk at opdatere din forskudsopgørelse.