Uanset om ferien står på blæst og smukke solnedgange ved Vesterhavet eller en hurtig tur sydpå, er der nogle ting, du med fordel kan tjekke, før du pakker kufferten.
Husk to kort på ferien
Et godt råd er altid at medbringe to forskellige betalingskort. Skulle det ene blive væk, stjålet eller afvist, så kan du stadig bruge det andet.
Betal med mobilen
Ingen gider en tung rygsæk. Derfor. Læg dine kort ind i Apple Pay, Google Wallet eller MobilePay. Så kan du betale med mobilen uden at skulle finde pungen frem – hurtigt, sikkert og kontaktløst.
Skal du til udlandet?
Når du betaler for flybilletter eller pakkerejser, så brug gerne et Mastercard. Så har du nemlig mulighed for at gøre indsigelse, hvis rejsen bliver aflyst, eller selskabet går konkurs.
Tjek også rejsevejledningen på um.dk, og spørg dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket på netop din destination.
Blåt EU-kort og rejseforsikring
Du har hørt det før: Blåt EU-sygesikringskort og rejseforsikring.
Rejser du i Danmark
Du er dækket af vores offentlige sundhedsvæsen. Men det kan stadig give ro at vide, hvordan dine forsikringer dækker, hvis du fx må aflyse et sommerhusophold eller får stjålet din bagage.Rejser du uden for Danmark
Du bør medbringe det blå EU-sygesikringskort. Kortet giver dig adgang til behandling på samme vilkår som landets egne borgere – men ikke til hjemtransport eller privat læge. Derfor er en rejseforsikring vigtig.
Har du Mastercard med rejseforsikring, så er du dækket fra det øjeblik, du forlader hjemmet for at rejse til et land uden for Danmark.
Det blå EU-sygesikringskort kan bestilles på borger.dk. Der er typisk 2-3 ugers leveringstid, men hvis du opfylder alle kriterier for at få kortet, får du tilsendt et midlertidigt bevis med Digital Post på borger.dk.


































