Du tænker sikkert på din gæld, som noget du skal have betalt tilbage hurtigst muligt. Og du går måske også langt for at undgå at optage gæld til fx ny bil eller til at bygge om. Men gæld kan faktisk være et godt supplement til din øvrige formue.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Som Private Banking kunde hjælper og rådgiver vi dig med udgangspunkt i dine økonomiske livsmål, din samlede formue og økonomi.
Som Private Banking-kunde får du også kvalificeret rådgivning om den bedste boligfinansiering – set i forhold til rentemarkedet og dine formueforhold. Din rådgiver har en bred viden indenfor realkreditlån og indsigt i rente og realkreditmarkedet - så du kan træffe de bedste beslutninger, når du skal optage eller omlægge realkreditlån.
Boligfinansiering
Det er din Private Banking rådgiver i Sydbank, der kender dig og din økonomi, som rådgiver dig omkring boligfinansiering. Boligfinansiering er den del af din gæld, du allerede har, eller ønsker at optage, i din bolig. Finansieringen kan både ske som lån i banken eller via et realkreditinstitut. Vi samarbejder vi med Totalkredit, som er landets største realkreditinstitut indenfor udlån til private boliger.
Når du køber eller sælger en bolig, er vi med dig hele vejen. Sælger du din bolig, rådgiver vi dig fx om timingen af salget i forhold til dit realkreditlån. Der kan være rentebindingsperioder eller lignende, der er vigtige for, at du kommer bedst muligt ud af dit lån, når boligen er solgt.
Når du køber bolig, giver vi dig overblik over dine finansieringsmuligheder bl.a. ud fra dine økonomiske livsmål, din samlede økonomi, tidshorisont og din risikovillighed. Der er mange muligheder indenfor realkreditlån, hvor renten både kan være fast i 30 år frem, eller hvor den fastsættes for en kortere - eller længere - periode ad gangen.
Hvor meget skal ejendommen belånes? Og hvor mange år skal lånet løbe over? Skal du afdrage fra starten? Eller giver det mening af have en afdragsfri periode? Vi sikrer os, at du får det lån der passer til netop dig og din økonomi.
Selvom du har et realkreditlån med op til 30 års løbetid, kan der på visse tidspunkter være fordele ved at omlægge dit realkreditlån. På baggrund af fx løbetid, skatteforhold, renteniveauet og den aktuelle lånerente fortæller vi dig, hvornår det er fordelagtigt for netop dig at omlægge dine lån. Vi tilpasser renterisiko, valutarisiko og refinansieringsrisiko til din risikoprofil - og rådgiver dig om muligheden for optimering af fordelingen mellem fast og variabel rente.
Andre former for gældsoptimering
Du har formentlig også gæld andre steder end i din bolig – enten som en del af din privatøkonomi, eller din virksomhedsøkonomi. Har du virksomhed, kan du fx få lavet en finansieringsanalyse, som kan give dig et overblik over virksomhedens gældsforpligtelser. På baggrund heraf kommer vi med vores anbefaling til fx fordelingen mellem fast og variabel rente, lån i fremmed valuta og likviditetsbesparelse på rentebetalinger.
Finansielle forretninger
Med afsæt i din virksomheds risikoprofil kan vi også tilbyde dig forskellige rente- og valutaprodukter, der kan bygges ovenpå stort set alle typer lån og leasingaftaler. Det kan fx være individuelle renteloft, renteswap eller valutaswap. Din erhvervsrådgiver og finansrådgiver rådgiver dig gerne om disse muligheder i fællesskab.
Få rådgivning
Skal vi sammen kigge på, hvordan du bedst plejer din gæld?
Der er mange gode grunde til at energioptimere din bolig – både for din egen, for din økonomi og vigtigst af alt; for miljøets skyld.
Ikke to boliger er ens – og der kan være stor forskel på hvor et hus kan energioptimeres. Med et Totalkredit Energi- og Klimatjek får du besøg af en energikonsulent som gennemgår din bolig og giver dig et overblik over – og konkrete forslag til – hvad der skal til for at forbedre din boligs energiforbrug.
Derudover kan du via vores Energiberegner nemt og hurtigt få svar på, om det kan betale sig at energirenovere netop din bolig – og hvilke forbedringer du med fordel kan lave. Energiberegneren tager udgangspunkt i din boligs oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) eller et estimat.
Der findes ikke to mennesker, der er ens. Derfor findes der heller ikke to identiske livsmål. Men der findes livsmål, som er vigtige og rigtige for lige præcis dig.