Mange børneopsparinger står kontant i hele perioden, indtil den udbetales. Men når der er 18-21 år til, at pengene skal bruges, kan det være værd at overveje, om de i stedet skal investeres og have mulighed for at vokse endnu mere.
Forskellen kan være mærkbar.
Det vigtigste om børneopsparing
- Du kan indbetale op til 6.000 kr. (2026) om året.
- Du kan maksimalt indbetale 72.000 kr. i hele perioden.
- Dine afkast og renter er skattefrie.
- Udbetalingen sker typisk, når barnet fylder 18 eller 21 år.
- Når du investerer din opsparing, har du bedre mulighed for at bevare købekraften over tid – især hvis inflationen er højere end renten på en almindelig konto.
Hvad er risikoen?
Investering indebærer altid en risiko. Altid. Værdien kan stige og falde, og du kan få mindre ud, end du har indbetalt. Men jo længere tid der er til udbetaling, jo bedre kan du klare de udsving, der kommer.
Ofte stillede spørgsmål om investering af børneopsparing
Hvorfor skal jeg investere mit barns børneopsparing?
Fordi en investering typisk giver et højere afkast over tid – især fordi opsparingen er langsigtet og skattefri.
Hvis en børneopsparing bare står kontant i 18 år, får du kun glæde af renterne.
Dette ændres med investering, hvor du potentielt kan give dit barn et beløb, der er 20 % højere end med en kontant opsparing.
Er det ikke risikabelt at investere en børneopsparing?
Investering vil altid indebære en risiko, men fordi børneopsparingen har en lang tidshorisont (op til 18-21 år), kan en balanceret investeringsprofil minimere risikoen.
Historisk set giver investerede midler et bedre afkast end kontant opsparing.
Hvad er forskellen på en kontant børneopsparing og en investeret børneopsparing?
Den kontante børneopsparing vokser kun med de renter, som beløbet på kontoen giver.
En investeret børneopsparing får løbende afkast fra de værdipapirer, den er investeret i.
Hvis du indbetaler det maksimale beløb (72.000 kr.) over 12 år, kan opsparingen ende som følger på barnets 18-års fødselsdag:
Kontant børneopsparing: 89.596 kr.
Investeret børneopsparing: 109.947 kr.*
Det er en forskel på over 20 %.
* Forudsætninger: Maksimalt indskud fra fødsel. Balanceret investeringsprofil. Nettoafkast 3,39 % p.a. efter omkostninger. Kontant rente 1,75 %. Afkast kan variere.
Hvilke investeringsmuligheder har jeg for børneopsparingen?
Du kan vælge at investere i balancerede fonde, aktier eller obligationer.
Sydbank tilbyder Sydbank Puljer, hvor vi investerer for dig, så du slipper for at holde øje med markedet.
Vælg mellem 4 risikoprofiler:
Er det svært at investere børneopsparingen?
Nej, det er ikke svært.
- Kontakt din rådgiver, eller lad os kontakte dig.
- Få en snak om risikovillighed og tidshorisont.
- Få oprettet en investeringsaftale.
Herefter investeres opsparingen løbende i en passende investeringsfond eller pulje. Læn dig bare tilbage, og følg udviklingen i ro og mag i din Net- og mobilbank.
Er der skattefordele ved en børneopsparing?
Ja. Renter og afkast på en børneopsparing er skattefrie i hele bindingsperioden.
Det betyder, at dit barn får det fulde afkast uden at skulle betale skat. Dermed er investering ekstra fordelagtigt.
Får mine børn forskellige beløb udbetalt, hvis deres opsparinger er investerede?
Investeringer kan udvikle sig forskelligt, så der kan være forskel på, hvad dine børn får udbetalt. Investering sikrer dog, at børnenes opsparing får de bedste vækstbetingelser.
Hvad med inflation – påvirker den børneopsparingen?
Ja. Inflation betyder, at pengene mister købekraft over tid.
Kontant opsparing: Risikerer at miste værdi.
Investeret opsparing: Har bedre betingelser for at bevare pengenes købekraft, hvis inflationen er højere end renten.